top of page

KARRIERE

Ledelsesudvikling

Ledelsesudvikling handler om at udvikle dig som leder – uanset om du står midt i en konkret udfordring her og nu, eller har en klar ambition om at styrke dit lederskab over tid.

​

Ledelsesudvikling kan ikke reduceres til faste modeller eller generiske greb. Den skal tage afsæt i det menneske, der leder, og den kontekst, ledelsen udøves i. Derfor er arbejdet altid individuelt tilrettelagt og justeres løbende i takt med dine udfordringer og ambitioner.

​

Jeg arbejder med dit personlige lederskab som fundament for din ledelse. Med hvordan du træffer beslutninger, håndterer pres, sætter retning og står i ansvar. Også når situationen er kompleks, og svarene ikke er entydige.

 

Når dit lederskab udvikles indefra, bliver din ledelse mere klar, sammenhængende og troværdig.

Målet er ikke at gøre dig til en bestemt type leder, men at styrke din evne til at lede på en måde, der er bæredygtig for dig og virksom for dem, du leder. 

Talentbaseret karriereudvikling

Jeg hjælper dig med at få klarhed over dine talenter, kompetencer og værdier, så du kan træffe mere bevidste karrierebeslutninger og finde en retning i dit arbejdsliv, der giver både mening og energi.

​

For mange handler tvivl og utilfredshed i arbejdslivet ikke om manglende evner, men om at have mistet forbindelsen til det, der tidligere gav engagement og retning.

​

Jeg arbejder med en metode, der kombinerer testbaseret indsigt i dine talenter, kortlægning af dine værdier og dine livsmål samt coachende og terapeutiske greb.

 

Det giver dig et solidt og eksekverbart grundlag for at vælge retning – uden forhastede beslutninger og uden at gå på kompromis med dig selv.

​

Forløbet støtter dig i at tage lederskab i dit eget arbejdsliv og træffe valg, der både udfordrer og støtter dig – og som er bæredygtige på den lange bane.

​

Kontakt mig for en uforpligtende samtale, hvor jeg gennemgår forløbet. ​

Personlig ledelse

Dit personlige lederskab er det indre fundament, som din karriere og dine livsvalg hviler på.

​

Mange af mine klienter, mangler ikke kompetencer eller evne til at tage ansvar. De har snarere mistet kontakten til sig selv i forsøget på at fungere, præstere eller leve op til forventninger – egne såvel som andres.

​

Arbejdet med personligt lederskab går dybere end coaching. Det er et terapeutisk arbejde, hvor vi undersøger og arbejder med de indre mønstre, der styrer dine valg, dine grænser og den måde, du leder dig selv på – ofte uden at du er bevidst om det.

​​​

Når dit personlige lederskab er svækket, bliver grænser uklare, beslutninger sværere, og arbejdslivet begynder at koste mere energi, end det giver.

 

I arbejdet skaber vi ro og klarhed indefra, så du kan stå tydeligere i dig selv og handle mere bevidst.

Det er her, fundamentet bliver lagt for at bruge dine talenter mere præcist, lede med integritet og træffe bæredygtige valg – både menneskeligt og professionelt.

bottom of page